Historien bag legatet

 

Mindelegatet blev stiftet i 1987 af proprietær Johannes Sørensen. I minde om sin afdøde hustru gav han fonden navnet "Mindelegatet Hedvig og Johannes Sørensens Fond".

 

Ægteparret Sørensen havde ingen arvinger - og det faldt naturligt at pengene skulle støtte unge landbrugsstuderende indenfor  videnskabelige- og uddannelsesformål, herunder studierejser i ind- og udland.

 

Johannes Sørensen rejste selv som ung til udlandet for at dygtiggøre sig efter endt uddannelse på bl.a. Dalum Landbrugsskole.

 

I 65 år drev ægteparret slægtsgården, Lergaard.

 

Johannes Sørensen var aktiv inden for Nordsjællands Landboorganisationer.

 

I 1976 modtog han Margrethebægeret, en hædersbevisning fra De Sjællandske Landboforeninger for fortjenstfuld indsats for dansk landbrug.

 

Lergaard ejes i dag af Lars-Ejnar Jeppesen, som driver Legaard som et aktivt produktionslandbrug.

 

 

Lergaard   -   Lergaardsvej 5   -   Vejleby   -   4050 Skibby   -   info@lergaard.dk